FAQ – ofte stillede spørgsmål

Outlet-porte - værd at vide om garageporte.

  1. Hvor bred skal en garageport være?

    Hvis du har en almindelig personbil, skal garageporten være minimum 2,5 meter bred og 2,0 meter høj for at du kan køre ind med bilen uden at støde imod med sidespejlene.


  2. Hvilken garageport skal man vælge?

    Du skal først og fremmest vælge en garageport som er stor nok til at du kan køre igennem med bilen uden at støde imod. Hvis du ønsker at kunne åbne porten uden at skulle stige ude af bilen, skal du vælge en garageport med automatisk betjening. Alternativet til automatisk betjening er manuel betjening.


  3. Hvad er forskellen på en vippeport og en ledhejseport?

    En vippeport skal, som navnet antyder, vippes udad når den skal åbnes. Det betyder at det er nødvendigt med plads foran garageporten. En ledhejseport optager derimod mindre plads fordi den kan rulles ind langs loftet af garageporten uden at skulle vippes.


  4. Hvad koster en automatisk garageport?

    Der er stor forskel hvad automatiske garageporte koster. Prisen afhænger bl.a. af om der er tale om en standardport eller en arkitekttegnet port, om montering er inkluderet i prisen, og om du vælger en ledhejseport eller en vippeport. Sidstnævnte er typisk billigere.


  5. Hvor stor er en garageport?

    Garageporte fås i flere forskellige størrelser. Eksempler på standardstørrelser er: 2500 x 2000 mm og 2500 x 2125 mm. Når du skal vælge den rigtige størrelse, skal du ikke kun tænke på dine nuværende behov, men også hvor meget plads du får brug for fremadrettet – fx hvis I som familie bliver nødt til at købe en større bil.



HVAD ER EN GARAGEPORT?


Med en garageport kan du lukke garagen helt tæt, så den har en behagelig temperatur

året rundt.


Der er mange grunde til at købe en garageport.


En garageport er typisk isoleret, så temperaturen i garagen forbliver stabil, hvis resten

af garagen også er isoleret. Garageporte kommer i flere størrelser og farver og kan

betjenes enten automatisk eller manuelt.


HVILKE TYPER GARAGEPORTE FINDES DER?


Man skelner mellem ledhejseporte og vippeporte.


Ledhejseporte


En ledhejseport åbner lodret og er delt op i led, så den kan rulles ind parallelt med loftet. På den både udnyttes pladsen bedst muligt, og da porten ikke monteres i en ramme, får du en stor gennemkørselsbredde.


Når du skal vælge den rigtige ledhejseport, skal du bl.a. være opmærksom på om den leveres samlet eller usamlet, hvor stor den er, om du ønsker port og portmotor fra samme producent og hvilke garantibetingelser der følger med.


Derudover er det selvfølgelig vigtigt at vælge en ledhejseport som falder i din smag, når det kommer til farve og struktur.


Vippeport


En vippeport vippes opad og skubbes ind, så den ligger vandret med garagens loft. Det betyder også at det er nødvendigt med plads foran porten for at kunne åbne den.


Fordelen ved en vippeport er at den ofte koster mindre end en ledhejseport. Desuden

er den nemmere at montere.



HVAD SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ NÅR DU KØBER EN GARAGEPORT?


Der er flere ting du skal tage med i dine overvejelser når du skal købe en garageport.


Garageportens udseende


Når du skal købe garageport, bør du sikre dig at den passer sammen med huset. Garagen er nemlig noget af det første man lægger til.


Et eksempel kunne være at vælge en garageport der har samme farve som hoveddøren, så hus og garage bindes sammen.


Har du en ældre, klassisk bolig, kan du skabe en fornemmelse af harmoni ved at vælge en garageport med fyldninger.


Du kan også lege med kontraster. Er garagen fx hvid, vil en sort garageport skabe en stærk farvekontrast, der giver balance og dynamik.


Garageportåbner


Som nævnt fås garageporte med enten manuel eller automatisk betjening. De fleste af de garageporte der sælges i dag, er automatiske, hvilket betyder at du kan styre dem med en fjernbetjening, eller ved at indtaste en kode på et tastatur.


Med manuel betjening skal du åbne og lukke garageporten med håndkraft. Du er altså tvunget til at stige ud af bilen hver gang.


Desuden vejer en garageport ofte mellem 40-80 kg, så den kan godt være tung at håndtere. Til gengæld koster den ikke så meget som en automatisk garageport.


Det er værd at nævne at en garageport med manuel styring kan gøres automatisk ved at købe en fjernbetjent garageportåbner og en motor. Du behøver altså ikke at investere i en helt ny garageport. Men mange ønsker dog at port og portåbner er fra samme producent - og dermed CE godkeendt, deved opnår du en gennemtestet funktionssikkerhed.


Størrelse på garageporten


Det er vigtigt at du vælger en garageport som er stor nok til at du kan køre bilen igennem. Her er det altså vigtigt at du måler op inden du bestiller.


En god tommelfingerregel er at garageporten som minimum skal være 2,5 meter bred og 2,0 meter høj for at der kan være plads til en almindelig personbil.


Skal du bygge en ny garage, er det en god ide at tage højde for dine fremtidige behov. En familieforøgelse kan fx betyde at I kan blive nødt til at købe en større bil.



MONTERING AF DIN GARAGEPORT


Du må gerne montere din garageport selv. Når du monterer garageporten, anbefaler vi at du følger den vedlagte vejledning, som gennemgår processen fra start til slut. Har du ikke mulighed for at montere den selv, kan du få en fagperson til at gøre det for dig.


KØB DIN NYE GARAGEPORT HOS OUTLET-PORTE


I vores sortiment finder du både manuelle og automatiske garageporte. Portene fås i flere farver – bl.a.- hvid og sort – og du har også mulighed for at tilkøbe garageportåbnere, nødåbnere og andet tilbehør.


Garageport, Hörmann
Hörmann Garageport fingerscanner